Svendborg Havn

Svendborg Havn er ikke ét anlæg, men et helt havneområde: Svendborg Kommune driver tretten havne, marinaer og anløbsbroer i og omkring Svendborg Sund. Kommer man sejlende og sigter mod «Svendborg Havn», er det gæstehavnen man ender i — de blåmarkerede lystbådekajer langs Jessens Mole, helt inde i byhavnen over for Frederiksø. Her er der omkring 400 gæstepladser.

Det er en usædvanligt levende havn at ligge i. Ø-færgerne til Skarø, Drejø, Hjortø og Ærø går fra kajerne omkring, veteranfærgen M/S Helge sejler sundet rundt, erhvervstrafikken kører videre, og midt i det hele ligger Ring-Andersens Træskibsværft og reparerer og rigger gamle sejlskibe. Havnekontoret ligger i husbåden Eleonora — efter kommunens eget udsagn landets eneste flydende havnekontor.

Frederiksø, øen midt i havnen, begyndte som en sandbanke ved navn Koholmen, blev udvidet med skibsballast og opmudret havneslam og fik sit navn i 1840'erne efter Frederik VII. Herfra løb over 400 skibe af stablen fra to værfter; skibsbygningen sluttede endeligt i 2001, og de gamle værftsbygninger huser nu kunstnere, håndværkere og kulturliv. Jørgen Ring Andersens træskibsværft fra 1867 er stadig familieejet og i drift.

Indsejlingen sker gennem Svendborg Sund, hvor der gælder en politivedtægt om højst fem knob for motordrevne fartøjer — også lystbåde under motor. Strømmen i sundet kan sætte kraftigt, især i de snævre passager, og havnen udgiver sin egen strømtabel. Svendborgsundbroen har en gennemsejlingshøjde på 33 meter og en bredde på 90.

I land er alt inden for få hundrede meter: Frederiksø hundrede meter væk, gågaden fem hundrede, stationen knap tre hundrede. Omkring havnen ligger spisesteder, skaterramper, legeplads og boldbane, og Bølgen — havnens flydende scene — bruges hen over sommeren af byens foreninger til teater, dans og musik.