Kerteminde Havn

Kerteminde Havn er den lange, smalle havnekanal i Kertinge Nors udmunding i Kerteminde Bugt — den kanal, byen voksede op omkring. Den har fortsat status som erhvervshavn, og det er værd at vide inden man lægger til: dette er ikke en lystbådehavn, men en arbejdshavn man må ligge i. Byens egentlige lystbådehavn, Kerteminde Marina, ligger nord for indløbet og drives af samme havnemyndighed.

Fordelingen i kanalen er enkel. Nordsiden bruges i dag næsten udelukkende af gæstende lystsejlere, turbåde og gamle sejlskibe. Sydsiden er erhvervsområdet med enkelte større kuttere og mange mindre fiskerbåde, og selve fiskerihavnsbassinet er forbeholdt registrerede kuttere — der må gæster ikke ligge. Gæstesejlere kan derimod benytte hele Nordre Havnekaj, og havneafgiften er den samme som i marinaen. Den betales i automaten ved havnekontoret på Marinavejen 4 senest fire timer efter ankomst.

Anløb kræver et par tal. Havnen kan besejles af skibe op til 120 meter med højst 4,2 meters dybgang. Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er en halv meter, men vinde fra nordvest gennem nord til nordøst kan hæve vandet en hel meter, og sydlige vinde kan trække det otte hundrede millimeter ned. Der kan være stærk strøm, som skifter hver sjette time. Cirka to hundrede og halvtreds meter fra indsejlingen ligger en rød og en grøn bøje, og farten i havnen er tre knob.

På Dosseringen, kajgaden i den gamle havn, holder Træskibsforeningen FOK til. Foreningen arbejder for at bevare træskibsmiljøet, har klubhus med værksted og opholdsrum, og medlemmer med træfartøjer får plads ved kajen. Der er ugentlige aftensejladser og deltagelse i træskibsstævner. Længere inde ligger jollebroerne, hvor havnens fritidsfiskere og strandjægere holder til.

Kerteminde var i middelalderen den eneste lovlige udskibningshavn mellem Nyborg i syd og Fyns Hoved i nord. Allerede midt i 1300-tallet blev Langebro og et omkring to hundrede meter langt bolværk anlagt langs kysten, og fra 1400-tallet til midten af 1600-tallet var byen Odenses regionale handelsknudepunkt — fisk og landbrugsvarer ud, tømmer og øl ind, især fra Norge og Nordtyskland.

Jernbanen til Odense i 1900 forbedrede afsætningen for fiskeriet så meget, at man i 1913 besluttede at anlægge en egentlig fiskerihavn på sydsiden. Først en mole skråt ud fra den eksisterende kaj, endnu en i 1933, og en udvidelse af den ældste i 1960'erne. To fiskekonservesfabrikker åbnede i 1916, og fiskeauktionen kom i 1935. Sildefiskeriet med drivgarn i sensommer og efterår var i århundreder hovederhvervet, og Kerteminde var Fyns største fiskerihavn. Auktionen lukkede i 2003.

I dag ligger fiskeeksport, fiskehandlere og røgeri stadig på havnen, og man kan købe fisk direkte fra kutterne. Nordre Havnekaj er samtidig blevet omdannet med rækkehuse, restauranter og butikker og en promenade, der fører videre til formidlingscentret Fjord&Bælt. Isværket er sat til salg — et konkret tegn på, hvor erhvervsfiskeriet er på vej hen.