Hundested Havn

Hundested Havn ligger på Halsnæs' vestspids, præcis dér hvor Isefjorden møder Kattegat. Man kan vælge farvand ved at dreje ud af molehovedet, og det er en del af havnens karakter. Det er en privat havn, ejet af omkring hundrede og tres andelshavere fra byen, og den rummer erhvervshavn, fiskerihavn, færgeleje, krydstogtkaj og lystbådehavn i ét anlæg.

Anlægget er delt i flere bassiner med hver sin dybde. Lystbådene ligger i Mellemhavn, Inderhavn og Sydhavn med omkring tre meter vand; Yderhavnen mod nord har fire en halv meter og rummer også færgelejerne til Rørvig; fiskerihavnen har fire meter. Trafikhavnen syd for har otte komma to meter og er lukket for lystbåde. Gæstesejlere anvises til Yderhavnen, lystbådehavnen eller Sydhavnen.

Indsejlingen sker ad en to sømil lang sejlrende med otte komma to meters dybde, og svajebassinet er tre hundrede og halvtreds meter i diameter. Ved den nordlige indsejling står fast rødt på vestmolehovedet og fast grønt på østsiden. To ting er værd at have med: det nordøstligste hjørne af Yderhavnen er lavvandet med kun en komma to til en komma fem meter, og strømmen skifter regelmæssigt omtrent hver sjette time mellem nord- og sydgående. Normalt når den højst tre knob, men den nordgående strøm er ugunstig, når man skal ind i Yderhavnen. Tidevandet er beskedent, omkring tredive centimeter, og vinden er sædvanligvis vestlig.

Det første faste havneanlæg på Halsnæs var en stenmole ved Hundested i 1862. Indtil da var stedet en lille fiskerlandsby med sildefiskeri som hovederhverv, bundgarn om foråret og drivkvaser om efteråret, plus makrelfiskeri og sælfangst. Sidst i 1800-tallet kom havnefyr, toldkontrolsted og lodsstation, og fiskeriets tyngdepunkt flyttede fra Lynæs til Hundested. Havnen blev bygget om i 1891-92, 1900, 1917 og igen i 1949, hvor molen blev flyttet længere ud.

Jernbanen nåede frem i 1916, færgen til Rørvig kom året efter, og i 1934 åbnede ruten til Grenaa. Da Grenaa-færgen blev nedlagt i 1996, kostede det mange arbejdspladser og et kraftigt fald i besøgende. I 2003 traf havnens ledelse den beslutning, der præger stedet i dag: havnen skulle bevare alle sine forskellige aktiviteter og samtidig give plads til kreative erhverv. Det blev til Kulturkajen med gallerier, glaspusteri, trædrejeri og værksteder side om side med bådebyggerier, beddinger og maskinværksteder.

Resultatet er en havn, hvor erhvervsfiskeri, færgefart, krydstogt- og bulkgods, klassisk bådebyggeri og et gallerimiljø ligger i samme anlæg. Fisk landes om morgenen af lokale fiskere. Havnen kalder sig selv rå og autentisk, og bådeværftet er så autentisk, at man kan få sorte fingre ved bare at gå forbi. Aktuelt satser havnen på at blive servicebase for havvindmølleparken ved Hesselø.

På land ligger Knud Rasmussens Hus på Spodsbjerg Klint, polarforskerens arbejdshus med udsigt over Kattegat og til Hesselø i klart vejr. Spodsbjerg Fyr står ved siden af; der har været fyr på stedet siden 1865. Om sommeren holdes sandskulpturfestival på havnen, og Fiskeriets og Havnens Hus har touch-pools og krabbevæddeløbsbane på kajen. Badestranden Trekanten med Blå Flag ligger tre hundrede meter nord for havnen, og lokaltoget holder direkte på havnen.