Ærøskøbing Lystbådehavn

Ærøskøbing Lystbådehavn ligger på Ærøs nordkyst midt i Det Sydfynske Øhav og er det vestlige af byens to havnebassiner. Den gamle havn — pakhushavnen, hvor bådene ligger langs kaj i flere lag, og hvor færgen til Svendborg lægger til — ligger få hundrede meter mod øst. Lystbådehavnen er den moderne af de to, med servicebygninger, legeplads, grillhytter og et lystfiskerområde med hytter og tørreplads.

Anduvningen går gennem Møllegab, mellem Dejrø og Bjerget på Urehoved, og her skal afmærkningen følges omhyggeligt: der ligger store sten ud for Bjerget. Renden op til havnen er afmærket med stager, og molefyret leder ind i sommerhalvåret. Når man først er inde, ligger havnen godt i læ bag Dejrø og Urehoved og er beskyttet i stort set al slags vejr. Farten i havnen er begrænset til tre knob.

Gæster anvises med den rød-grønne skiltordning på broerne. Grønt skilt betyder at pladsen må bruges, og pladslejerens forventede hjemkomst er skrevet på. Rødt betyder optaget.

Ærøskøbing fik formentlig købstadsstatus i anden halvdel af 1400-tallet, og privilegierne fra 1522 samlede al øens handel her — noget byen siden måtte forsvare mod både ulovlige ladepladser og mod Marstal. Selve havnen blev anlagt i 1700-tallet, og til forskel fra de fleste andre danske købstadshavne blev den kun marginalt udbygget gennem 1800-tallet. I 1850 kom der fyr til at lede fartøjer ind. Vendepunktet fra søfartsby til turistby kom i 1931, da byen anlagde en færge- og lystbådehavn.

På molen i den gamle havn står Kogehuset fra 1810. Sejlskibsbesætninger lavede mad i det, fordi åben ild var forbudt om bord på træskibene. Bygningen står der endnu og bruges i dag som grillhytte. I samme bassin ligger Det Gamle Værft, der stadig restaurerer stålskibe og har unge i beskæftigelse, og hvor den tremastede skonnert Fylla fra 1922 har hjemhavn.

Havnelivet er hverdagsagtigt og bymæssigt, for havnen ligger nærmest midt i byen. Store træskibe lægger typisk til om aftenen, en fiskerbåd kommer ind med jævne mellemrum, og passagerskibe ankrer op udenfor og sætter folk i land. En fiskehandler på havnefronten sælger fersk og røget fisk, som man enten spiser på stedet eller tager med om bord.

Byen bag havnen er grunden til, at mange sætter kursen herhen. Ærøskøbing kaldes ofte Danmarks bedst bevarede 1700-tals by; hele bykernen er omfattet af en bevaringsplan, og mange af husene er fredede. I 2002 fik byen Europa Nostra-prisen for bevaringstilstanden. Fra havnen er der få minutters gang til torvet, kirken, de historiske bypumper, Hammerichs Hus og Flaskeskibssamlingen efter "Flaske-Peter". Vesterstrand med de farvestrålende badehuse ligger lige så tæt på, og busserne på hele Ærø er gratis.

Ude i anduvningen ligger Dejrø, ubeboet og kun seks meter høj. I 1970'erne undersøgte marinarkæologer fra Langelands Museum en velbevaret stenalderboplads ud for øens kyst — dengang var Dejrø betydeligt større, end den er i dag.